|   Om Maneerat  |  Behandlinger og Priser  |  Referencer  |  Kontakt og Tidsbestilling

  

Maneerat er født og opvokset i Khampengpet i det nordlige Thailand. Hun flyttede til Bangkok som ung og efter at have arbejdet en årrække i tøjindustrien, besluttede hun sig for at forfølge sin ambition om at arbejde med massage og derigennem hjælpe mennesker til velvære og et godt helbred. Hun har lært traditionel thai massage ved templet Worachanyawas i Bangkok og har praktiseret på et professionelt niveau i over 10 år. Hun holder sig løbende opdateret gennem bøger og søger ny viden til at afhjælpe hver eneste kundes konkrete problematik. Hun flyttede til Danmark i 2004 og startede Original Thai Massage pr. 1. januar 2013.

Hendes metode er, ved hjælp af massagen, at åbne krop og muskler, hvorved spændinger i musklerne frigøres, og kroppen får mulighed for selv at arbejde optimalt. Thai massage foregår ved tryk på punkter, der ligger langs kroppens energibaner. Ved at aktivere disse punkter, kan smerter og disfunktionalitet i kroppen afhjælpes. Blodomløbet stimuleres og lymfecirkkulationen forbedres, hvorved affaldsstoffer frigives. Traditionel thai massage indeholder desuden yogalignende udstrækning af kroppen, der medfører frigivelse af spændinger. 

Maneerat har gennem sit arbejde hjulpet mennesker, der led af hovedpine/migræne, senesmerter, tennisalbue, sportsskader og arbejdsskader, heriblandt seneskedehindebetændelse, nakke- ryg- og skuldersmerter. Hun afsætter ved første besøg tid til at spørge ind til kunden og finde frem til hver enkelt persons specielle behov. Generelt vil Maneerat’s behandling opleves som en lethed i krop og sind. Muskelspændinger løsnes, sindet falder til ro og kroppen kommer herved i en tilstand af afslappelse.
 


 


© www.originalthaimassage.dk 2019